Sådan behandler tilsynet en sag

Her kan du læse om, hvornår og hvordan tilsynet behandler sager mod kommuner og regioner.

Hvornår rejser tilsynet en sag?

I tilsynet beslutter vi selv, om vi vil rejse en sag, og vi får ofte henvendelser, der ikke fører til en sag.

Tilsynet tager sager op, som har væsentlig betydning for kommuner og regioners retsanvendelse i et bredere perspektiv.

Nogle af de forhold, der kan føre til, at vi rejser en tilsynssag er:

  • at der er tale om en fejlagtig praksis i en kommune, som kan være i strid med lovgivningen
  • at der er tale om en bevidst ulovlig beslutning eller undladelse
  • at der er tale om en ulovlighed af et vist omfang. Der tages i dette tilfælde højde for ulovlighedens økonomiske karakter, antallet af berørte borgere og antallet af omfattede kommuner
  • at sagen har aktuel betydning med bevågenhed fra medier, borgere og politikere
  • at der er behov for at afklare retstilstanden på et bestemt område
  • at sagen objektivt har økonomisk eller administrativ betydning for en gruppe af myndigheder eller borgere.

Hvordan behandler tilsynet en sag?

Hvis vi tager en sag op, beder vi kommunen eller regionen om en udtalelse. Vi har krav på at få udleveret de dokumenter, vi har behov for.

I visse tilfælde har vi brug for flere oplysninger. Det kan fx være konkrete dokumenter eller en udtalelse fra det ministerium, der har ansvar for de regler, sagen handler om.

Sager om aktindsigt

Hvert år behandler vi et stort og stigende antal sager om aktindsigt. Det er sager, hvor en kommune eller en region har afslået aktindsigt helt eller delvist, hvilket ansøgeren har klaget over.

Der er ofte formelle og materielle fejl i sagsbehandlingen af de sager, vi behandler i tilsynet.

Når myndigheden sender sagen

Vi har lavet et skema, som vi beder myndighederne om at bruge, når de har genvurderet et afslag på aktindsigt efter offentlighedsloven.

Klageskema for kommuners og regioners sager om aktindsigt efter offentlighedsloven

Sager om forhåndsudtalelser

Hvis en kommune gerne vil have en vejledende udtalelse fra tilsynet (en forhåndsudtalelse), skal kommunen udfylde et anmodningsskema og sende det til os. Det sikrer, at vi får de nødvendige oplysninger og har mulighed for at behandle sagen hurtigt.

Anmodning om forhåndsudtalelse

Kommunale og regionale fællesskaber

Vores tilsyn omfatter også kommunale og regionale fællesskaber.

AFLD I/S
ARGO
Beredskab 4K
Beredskab Fyn I/S
Beredskab og Sikkerhed
Beredskab Øst I/S
Brand og Redning MidtVest
Brand og Redning Sønderjylland
Bådfarten
Center for Hjælpemidler og Velfærdsteknologi I/S
Center for Tandregulering I/S
Center for Tandregulering Nordvejstjylland I/S
CTR - Centralkommunernes Transmissionsselskab I/S
Deponi Syd I/S
Deponiselskabet Bobøl I/S
Elbokøkkenet I/S
Energnist
Frederiksborg Brand og Redning
Fynbus I/S
Fyns Affalds Koordineringsselskab A.m.b.a.
Fælles Hjælpemiddeldepot I/S
Fællesskabet Tandreguleringen I/S
Gentofte og Gladsaxe Fjernvarme
Geopark Det Sydfynske Øhav
Hjælpemiddelcenter Nordvest I/S
Hjælpemiddeldepotet I/S
HMN Naturgas I/S
Holstebro-Struer Havn
Holstebro-Struer Lystbådehavn I/S
Hovedstadens Beredskab
Hvalpsund - Sundsøre Færgefart I/S
Indsamling på tværs I/S
I/S Affald Plus
I/S Amager Ressource Center
I/S Hedeland
I/S Modtagestation for farligt affald Thy-Mors
I/S Mors Thy Færgefart
I/S Norfors
I/S REFA
I/S Skovsted Losseplads
I/S THYRA Thyregionens affaldsbehandling
I/S Vallensbæk Mose
I/S Vestforbrænding
IT-Forsyningen I/S
Klinik for Tandregulering I/S
Klintholm I/S
Livredningstjenesten i Nordsjælland I/S
Lolland-Falster Brandvæsen
Mad til hver dag I/S
Midt- og Sydsjællands Brand og
Redning Midtjyllands Lufthavn A.m.b.a.
Midtjysk Brand og Redning I/S
Midttrafik
MOTAS/Modtagestation Syddanmark I/S
Movia
NOMI4S
Nordjyllands Beredskab I/S
Nordjyllands Trafikselskab
Nordsjællands Brandvæsen
Nordsjællands Park og Vej (NSPV)
Nordvestjyllands Brandvæsen
Nordværk I/S (før 1/10 2022: I/S Reno Nord)
Oudrup Deponi I/S
Reno Djurs I/S
Renosyd
Skoleskibet Marilyn Anne I/S
Strandparken I/S
Sydtrafik
Sydvestjysk Brandvæsen
Sydøstjyllands Brandvæsen I/S
Tarup-Davinde I/S
Thyborøn-Agger Færgefart
Trekantsområdets Brandvæsen
TVIS Trekantområdets Varmetransmissionsselskab I/S
UU Sjælsø
VEKS, Vestegnens Kraftvarmeselskab I/S
Vestfyns Affalds- og Deponeringsanlæg I/S
Vestsjællands Brandvæsen
Østjyllands Brandvæsen
Aalborg Lufthavn a.m.b.a.

Opdateret 5. januar 2023